Da Faderhuset kom ind i mit liv

Vi gik på en kristen skolen, som tilfældigvis var ejet af Faderhuset.

”Mine forældre snakkede med ledelsen i Faderhuset, for de var desperate efter et sted at bo. Lederen, Ruth Evensen, ejede et stort palæ i Rungsted hvor mange andre kristne medlemmer fra Faderhuset boede. Hun foreslog at vi kunne bo der. Mine forældre blev glade og tog imod tilbuddet. Vi flyttede til Rungsted og startede et helt nyt liv i huset der blev kaldt Bel Colle. Det var sådan vi kom ind i Faderhuset. Jeg troede også jeg var kristen på det tidspunkt. Jeg havde hvert fald intet imod at prise Gud og bede. Vi boede i Bel Colle i et år.

Da jeg kom hjem fra en sommerlejr, skulle jeg pludselig hjem til et nyt hus i en helt anden by. Min far sagde bare at nu skulle vi bo her. De havde flyttet alle vores ting og nu boede vi pludselig i en af Ruth Evensens andre huse som hun ejede. Jeg synes det var mærkeligt hun var så rig, med alle de dyre huse hun ejede, for hun ejede også en kæmpe luksus vila i Hellerup. Men jeg så hende aldrig, kun en sjælden gang i kirken om søndagen. Mennesker fra kirken flyttede ind og ud af vores hjem og der var altid én der bestemte hvordan mine forældre skulle opdrage mine søskende og jeg. Jeg hadede det. Min far købte huset i 2006. Han havde lånt penge og givet Ruth 3 million. Min mor ønskede at vi skulle bo alene, men da hun bedte kirken om det, fik hun afslag. Selvom det nu var min far der ejede huset, måtte han ikke smide de andre ud der boede her. Mine forældre havde fået mange venner de ikke ville miste, alle deres børn gik nu i Faderhusets kirke og de kunne ikke tåle at miste den gode kirke heller. De havde ikke rigtigt andet valg end at gøre hvad kirken sagde.

Det er sådan kirken holder styr på sine medlemmer tror jeg. De giver dem en masse gode ting i hverdagen, som personerne ikke vil miste. Hvis man ikke adlyder ville man blive smidt ud eller straffet på den ene eller den anden måde. Ruth bestemte, men der var andre ledere under hende der bestemte over mine forældre, der bestemte over os. Jo mere vi var i kirken, jo mere mærkelig blev det. Jeg følte at kirken ejede mine forældre. De gik nogen gange i kirke og efterlod os alene hjemme. Jeg skulle i kirke hver fredag og søndag. Hvis jeg ikke tog med en enkelt gang, fordi jeg var syg, kom en af lederne og tvang mig til det alligevel. Da begyndte jeg at skændtes med mine forældre, for turde ikke sige det til lederne. Var træt af at mine forældre var blevet så kristne og var træt af at gå i kirke. Jeg følte ikke længere at jeg var fri og jeg følte ikke at menneskene i kirken var søde længere. Det hele blev bar mærkeligt lidt efter lidt, og mine forældre kunne ikke se det. Jeg begyndte at skrive dagbog om hvor meget jeg hadede mine forældre og Faderhuset. Ville ønske de bare ville lade os være i fred!”